Ulla Pia

Ulla Pia

Ulla Pia Berndorf Nielsen voksede op på Islands Brygge i København og blev som 8-årig antaget af Solby-Scenens leder Court Helmer. Hun fik en statistrolle som korpige i den sidste "Far til Fire"-film i 1961 og samme år en mindre rolle i "Ullabella". Hun debuterede som solist i Sønderborg i 1961 med Ib Renards orkester og i de følgende sæsoner kom hun til at synge hos en række orkesterledere som Harry Felbert (21/5-1916 - 26/3-1968), Otto Francker (7/5-1921 - 22/8-1988), Finn Ziegler, Arne Lamberth (13/10-1926 - 21/1-1977) og Finn Kræfting. Med den sidstnævnte var hun på en turne i Sverige i foråret 1963. Et års tid efter dannede hun sammen med Tom Wilke, Svend Erik Nørregaard og John Götz et orkester, der spillede jazz på La Fontaine i København. Ulla Pia fik sit gennembrud da hun i 1966 vandt det danske Melodi Grand Prix med sangen "Stop mens legen er go'". I 1968 fik hun sit første hit på dansktoppen med "Sommeren det hændte" og siden fulgte en lang række hits som "Ta det let, ta det blidt", "Flower Power tøj", "Karneval i Caracas", "Lykken kommer, lykken går", "Karina", "Bade med og uden", "Jorden drejer stadig rundt" og "Der er lang lang vej til Barbados". Ulla Pia blev et af de hotteste navne i dansk pop og optrådte i mange TV-udsendelser. Uden større succes blev hun lanceret på det tyske marked under kunstnernavnet Ulla Bjørn - dog fik hun et hit med "Eine Rose macht doch keinen Kavalier", der toppede på Süddeutsche Rundfunks hitliste i efteråret 1967. I 1963 valgte Ebbe Langberg hende til en af hovedrollerne i filmen "Peters Landlov" og i 1969 havde hun en filmrolle i "Den gale dansker". I 1969 var hun med Dirch Passer på revy-turné i et halvt år og i 1973 rejste hun rundt med et show sammen med bl.a. Dario Campeotto. De følgende sæsoner var hun et hovednavn i Jørgen Fritzes omrejsende modeshows og gik selv model på en af turneerne. I 1979 droppede hun efter en sygdomsperiode sin sangkarriere og hun fik i 1980 tildelt en æresguldplade af sit pladeselskab. I 1995 udgav hun erindringsbogen "Frihed er det bedste guld". Ulla Pia blev i 1963 gift med guitarist Ole Berndorff. Ægteskabet blev opløst fire år senere. Siden dannede hun en kort periode par med journalist Vagn Nielsen.
Kendt for: Acting
Fødselsdag: 1945-02-17
Fødested: Copenhagen, Denmark
Også kendt som:

Filmliste over Ulla Pia

HD

Peters landlov

1963 Movie
HD

Ullabella

1961 Movie
HD

Den gale dansker

1969 Movie